2942 1922 / 2916 1921
frivilligvaerket@frivilligvaerket.dk
 
 
 
 
    

Tilbage

Frivilligværket søger barselsvikar

2018-12-04 11:33:48

Frivilligværket Randers søger en kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat. Stillingen er på 25 timer om ugen med start, så hurtigt som muligt. Vikariatet forventes at vare mellem 9 og 12 måneder.

Arbejdstider aftales nærmere, men du må forvente aktiviteter på eftermiddage, i weekend og/eller om aftenen et par gange i løbet af ansættelsen.

Frivilligværket Randers er en forening, der støtter og udvikler det frivillige miljø i Randers. Det gør vi på mange forskellige måder gennem rådgivning, konsulentydelser, praktisk hjælp, synlighedsskabende arrangementer og netværksmøder. Vores målgruppe er primært frivillige foreninger og borgere, men også Randers Kommunes institutioner og virksomheder. Læs mere på www.frivilligvaerket.dk

Opgaverne i barselsvikariatet er primært kommunikationsopgaver, såsom opsætning og produktion af; pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve, årsskrift, opslag på Facebook og hjemmeside, hjælp til foreninger med foldere og brochurer, opfølgning på møder og arrangementer m.m. Vi bruger Indesign, mailchimp og videoredigeringsprogrammer.

Udover kommunikationsopgaverne skal du deltage i rådgivning af foreninger, borgere og kommunale institutioner om frivillighed. Du bliver sat grundigt ind i emnerne, og hvordan vi håndterer rådgivningen i forbindelse med møderne.

Vi forventer:

  • At du har erfaring med kommunikationsopgaver.
  • At du har erfaring med opsætning og layout i Indesign og brug af mailchimp.
  • At du kan skrive og tilpasse sproget til mange forskellige målgrupper.
  • At du er fleksibel med hensyn til opgaver. Indimellem skal du f.eks. være med til praktiske opgaver som kaffebrygning og indkøb samt diverse ad hoc opgaver.
  • At du kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage beslutninger.

Du kan forvente:

  • En rummelig arbejdsplads.
  • En hverdag, som af og til stritter i mange og uventede retninger.
  • At arbejde selvstændigt men med sparring og støtte efter behov til løsning af opgaver.
  • Gode kollegaer, humor, fællesskab og sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Løn og arbejdsvilkår:
Vi følger gældende overenskomster mellem de faglige organisationer og KL.

Kontaktoplysninger og information:
Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.

Louise Brown, leder af Frivilligværket Randers
louise@frivilligvaerket.dk, 2916 1921

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter