2916 1921
[email protected]
 
 
 
 
    

Tilbage

FrivilligBørsklokken ringede for 3. gang

2018-11-22 13:49:52

Onsdag d. 21. november inviterede Frivilligværket til den 3. omgang FrivilligBørs – denne gang med ekstra markedsstemning i UnderVærkets gade. Nicolai Wammen ringede FrivilligBørsen i gang, snakken gik, aftaler blev underskrevet, og kaffemøder blev sat op. Endnu engang var der potentiale for en masse gode lokale samarbejder.

Aktører fra en række lokale foreninger, kommunale institutioner og virksomheder var mødt op til Frivilligværkets FrivilligBørs for at skabe nye kontakter. Ligesom de foregående år var folk mødt begejstrede op, og flere havde allerede udset sig mulige samarbejdsaftaler hjemmefra i det på forhånd udleverede børskatalog. Heri stod der hvad de forskellige aktører tilbød og efterspurgte på FrivilligBørsen. Det kunne fx være udlån af lokaler, at holde foredrag, at finde samarbejdspartnere til lokale events eller at finde ny viden om arbejdet med forskellige målgrupper.

Lancering af online FrivilligBørs

På FrivilligBørsen præsenterede Frivilligværket desuden FrivilligBørsens nye elektroniske søster, online portalen delhvaddukan.dk hvor lokale foreninger, institutioner og virksomheder kan udveksle frivillige ressourcer. Ligesom på den fysiske FrivilligBørs kan man tilbyde og efterspørge ressourcer indenfor kategorier som viden og samarbejde, foredrag og kurser, lokaler og materialer og teambuildingaktiviteter. Sitet er støttet af Spar Nord Fonden.

Mit Perspektiv indfangede stemningen:

    

  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter