2942 1922 / 2916 1921
frivilligvaerket@frivilligvaerket.dk
 
 
 
 
    

Borger

Hos Frivilligværket arbejder vi for at gøre det lettere at blive frivillig i Randers og omegn, og der er altid brug for frivillige kræfter - også dine. Har du lyst til at gøre en forskel og give lidt af dig selv, hjælper vi dig gerne med at finde netop den forening, institution eller det projekt der matcher dine kompetencer og ønsker.

Som frivillig gør du ikke kun en positiv forskel for andre og for samfundet - du kan også lære noget nyt, udvikle dine kompetencer og udvide dit netværk. At være frivillig pynter på dit CV og er en unik mulighed for et positivt samvær med andre mennesker og gode oplevelser.

Støtte og rådgivning

Udover at hjælpe frivillige ind i frivilligt arbejde, arbejder vi også for at gøre det lettere for borgere i Randers og omegn at finde støtte og rådgivning i de mange foreninger og tilbud i lokalområdet. Der er en bred vifte af frivillige tilbud i vores kommune, som henvender sig til mennesker med forskellige behov og problemstillinger.

Kontakt os, hvis du vil have hjælp til at finde det rette sted at lægge din frivillige indsats, eller hvis du har brug for hjælp fra et frivilligt tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

*
* Påkrævet
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, opsamle statistik og forbedre brugeroplevelsen - Klik for at acceptere og fortsætte! - Læs mere Accepter